Íslendínga sögur

(Kjöbenhavn :  S.L. Möllers bogtrykkeri,  1843-89.)

Tools


 

Jump to page:

Table of Contents

  Page [III]  



FORTALE.
 

ixlöDVENDiGHEDEN af on ny critisk Udgave af de Sagaer,
som angaae selve Island, Islcendernes Herkomst og Bedrif-
ter, af hvilke mange endnu enten aldeles ikke ere udgivne,
eller ogsaa kun paa en höist ufuldstsendig og uefterrettelig
Maade, er saa indlysende for enhver Gransker af vort Nor¬
dens gamle Sprog og Historie, og nu saa almindelig aner-
kjendt, at vi kunne afholde os fra at udvikle denne Gjen-
stand. Derimod finde vi det passende at forudskikke fol¬
gende Forord til det nu udkommende forste sserdeles vig-
tige Bind af na?rvserende Vserk.

Prsesten Are Thorgilsson, kaldet hinn frodi eller den
Laerde (födt 1068, död 1148), har, saavidt man nu veed,
lagt ^en forste Grundvold til Islands egen Historieskrivning
ved sine tvende berömte, i Modersmaalet skrevne Va3rker,
nu almindelig kaldte Islendingabok eller Schedcß de Islan-
r/2'aogLANDNAMA eller ISLANDS Laisdnamabok aiiber origi-
num hlandi'os')^ senere foröget og fortsat af adskillige andre,
hvilke begge Va3rker, saaledes som vi nu have dem, vi her
söge at meddele den Isesende Verden i en saa fuldstaendig
og nöiagtig Form, som det har veeret os mueligt, og som
det ikke för er skeet. Om begge disse Skrifters aeldste
Forbindelse, samt om Forfatterens Levnetslöb og övrige
Arbeider, kunne vi isaer henvise til WerlaufTs Skrift de Ario
multiscio, Hafnia? 1808; P. E.Müllers Sagabibliothek (1817),
1,34-37; Dahlmanns Forschungen auf dem Gebiete der Ge¬
schichte (1822), I, 340 0. f. 350 ^ samt  vore egne Under-

') Der characieiiseres Are Frodes »Sehcdse som: ^^die "walnhaftlgste
Urgeschichte, die leicht irj^end ein Staat der Vergangenheit aufzu¬
weisen  hat.''
  Page [III]